3. anmeldelse

Jeg har det bare sådan, at hvis ens egen mand ikke gider anmelde en, når nu han rent faktisk er anmelder, hvem gider så?
Så der:

“Teksten er skrevet med et fint øje for de små detaljer – og et godt glimt i selvsamme øje.”

“…grundet min personlige involvering vil jeg hellere rette spotlyset mod Kamila Slocinska, der har stået for tegningerne (hende er jeg nemlig ikke gift med, ja, jeg har faktisk aldrig mødt hende). Hun debuterede tidligere på året med billedsiden til Kim Fupz Aakesons “Paradis” og har en vidunderligt levende streg – udtrykket er barnligt, men med masser af finurlige detaljer, som kan vække læserens interesse. Hendes illustrationer er en meget stor del af, at Hunden, der ikke troede på OP er blevet så levende, som den er.”

Hunden, der ikke troede på OP får naturligvis min varmeste anbefaling.”

Læs hele den nepotistiske, men alligevel voldsomt kompetente anmeldelse, lige her!

2. anmeldelse

Birte Strandby har anmeldt Hunden, der ikke troede på op på anmeldelsessiden Bogvægten.dk
Hun skriver bl.a.:

“En smuk historie fra en verden, der ikke rigtigt tror på voksne men med stor selvfølgelighed på marsbørn og flyvende grise…”

“En god bog at læse med de yngste behageligt blottet for voksenverdenens irrationalitet og den ikke altid lige vedkommende konkurrencementalitet.”

Læs hele anmeldelsen her

1. anmeldelse

Rikke Dyrhave Nissen har anmeldt Hunden, der ikke troede på op på Æseløre. dk, som er en side der har fokus på børnelitteratur.

Her er et lidt godt at tage i lommen på udgivelsesdagen:

“Hunden, der ikke troede på op er Zenia Johnsens debutbog. Det er en finurlig en af slagsen, som bliver bedre og bedre for hver gang, man læser den. Tonen er let og drilsk, som gør den til en fryd at læse højt. “

“Kamila Slocinska har illustreret med drillende og originale illustrationer. Her er masser at se på.”

 Læs hele anmeldelsen.

Lektørudtalelsen

Små, dejlige og anerkendende blurbs hentet fra lektørudtalelsen på Hunden, der ikke troede på op!

“Det er Zenia Johnsens debut som forfatter, men som bibliotekar og anmelder på bl.a. Fortællingen.dk har hun stor indsigt i børnebogens kvaliteter.”

“Denne bog er dog helt sin egen og giver en ny oplevelse til billedbogslæserne.”

“Fortællingen er poetisk og fabulerende surrealistisk og passer glimrende til Kamila Slocinskas fantastiske illustrationer i naivistisk streg og afdæmpede farver.”

“En skøn og poetisk billedbog med en god pointe om at åbne sig for hvor stor og mangfoldig verden egentligt er.”

(Kilde: Lektør, DBC)

Om at spotte Flæske

D. 17. november udkommer Kamila Slocinskas og min billedbog Hunden, der ikke troede på op.
Og jeg ligger her med en ispose.
I dag er der Bogforum og jeg plejer at være der. Ikke fordi der er bøger, men fordi der er mennesker som er glade for bøger.
Og jeg ligger her med en ispose.
Bogforum ville i år have været ekstra specielt for mig fordi der ville jeg kunne se Flæske, og det er ham der er hunden, der ikke tror på op, være sluppet løs på verden.
Og jeg ligger her med en ispose.

Heldigvis er der mennesker, og det var dem jeg hentydede til før, som er tilstede på Bogforum og som sympatisk underholder mig løbende med sms’ er og msm’er.
Tak!

Hunden, der ikke troede på op er set flere steder. Samtidigt.