Sommerfugleblæk

Og svaret på om meconium smager godt


I nat lå jeg vågen og talte tanker i stedet for får. Og så: en original tanke, helt ny og i versaler:
“MECONIUM TIL SIGNERING!”
Jeg får ofte prægtige ideer om natten, som så viser sig, efter daggry, at være ualmindeligt elendige, men den her viste sig stadig at være spændende langt op af formiddagen.
Når en sommerfugl bryder igennem sin puppe, smider den som det første en stor og flot, rød dråbe meconium. Længe troede jeg, det var blod, men det er altså den såkaldte første afføring. Jeg har tidligere indsamlet meconium, blandt andet fordi jeg ville forære noget til Signe (Jojo, jeg er god at være på gaver med!). Men lige nu er jeg helt udgået for meconium, og hvor indlysende, hvor vidunderligt ville det ellers ikke have været at signere PER med meconium? Der er ikke sommerfuglelarver i sigte de næste par måneder og derfor heller ikke noget meconuim, så i stedet for besluttede jeg at lave noget der ligner. Jeg ville skabe mit helt eget sommerfugleblæk – ja, bare af blæk. Jeg tog mest af Standard gingerbread, Deep Red og Golden star og mindst af 956 Carmine og 970 Vermilion – og så at det lignede ret godt.

Blæk-laboratoriet

NOGET OM MECONIUM
Meconium ligner blod eller blæk.

Meconium lugter ikke rigtigt af noget, men hvis man opbevarer det over længere tid, får det en ganske svag snert af ammoniak.

Meconium smager ikke specielt godt.

Sommerfuglen smider en ordentlige dråbe meconium, når den debuterer, og kan herefter dryppe en smule.

Meconium er umiddelbart lysægte. Jeg har papir med meconium, som er 8 år gammelt, hvor farven endnu ikke er falmet.

Hvis en puppehud brister, og der efterfølgende ikke kommer en ladning meconium, er sommerfuglen ikke levedygtig.

Hvis en smule meconium drypper ned på et ubehandlet trægulv, må man indstille sig på, at det aldrig kan vaskes ordentligt af.

Opslag fra PER med Signe Parkins’ illustration
og et ark med meconium fra mit 2022-kuld