Tågen letter ikke. Hele dagen siver den fra Lillebælt og byen forsvinder ind mellem skyerne. Alle de hårde kanter viskes bløde, lydene dæmpes – og så er der tågehornene ude over vandet. Det lyder som en længselsfuld kalden, men er jo i virkeligheden mange tons flydende metal der brøler: Flyt dig!
Der er en måned til udgivelsen. Receptionen skal holdes ved byens boghandel; Billunds Boghandel. Jeg kommer der i hvert fald en gang om ugen, så det bliver næsten hjemligt for mig. I dag cyklede jeg derned, gennem skyerne, for at give Elsa, som ejer butikken, et eksemplar af PER. Det første Elsa gjorde, da hun stod med PER i hænderne, var at slå bogen helt op så sommerfuglen på omslaget blev hel. Det gjorde mig virkelig glad.
Oprindeligt, for flere år siden, da PER var skrevet, men endnu ikke illustreret, havde jeg en idé om, at i alle bøgerne skulle der presses en mekanisk papirsommerfugl ind mellem siderne, som så fløj ud når man åbnede bogen. Man kan lave dem med papir, metaltråd og elastikker. Forlaget synes det var en prima idé, men det ville betyde, at jeg skulle lave flere hundrede mekaniske sommerfugle, og man ville jo også skulle lægge dem manuelt ind i hver enkelt bog. Det gjorde jeg alt sammen gerne, men det ville være nødvendigt at pakke bøgerne ind i plastik for at holde på sommerfuglene. Jeg ønsker ikke at bidrage med bøger pakket ind i plastik, men jeg overvejer stadig at lave mekaniske papirsommerfugle til receptionen.