I går væltede de frem fra pupperne – jeg lukkede over 200 sommerfugle ud af vinduet. Rødstjerten spiste 8 af dem direkte fra vindueshaspen. Der står i en af mine fuglebøger at rødstjerten “er en sky fugl”, hvilket selvsagt er skrevet af et menneske, der ikke har haft en sommerfugle-buffet i sin stue.
Tidligt i morges slap jeg 27 sommerfugle fri og så cyklede vi raskt ud af Jylland og ind på Fyn. Vejret var flot, vi havde en plan, men kort inde i planen måtte vi slippe cyklerne i Middelfart og skynde os på toget til OUH i Odense.
Stuen var lille, sengen fyldte det meste og vi sad her et par timer mens livet skiftevis udvidede og trak sig sammen. Lige uden for vinduet var der et stynet træ, som jeg lod blikket falde ind i. Vi havde åbnet begge vinduer og lod vinden være i stuen, og lyden af bladene i træet kunne vi også høre, en svagt blafrende, evig hvisken.
Senere, det var langt senere, cyklede vi i mørke over Den gamle Lillebæltsbro, tilbage mod Jylland, og for første gang nogensinde så jeg ikke ud over bæltet eller tænkte på marsvinene dernede.
Derhjemme slog mere end 30 sommerfugle kroppene febrilske mod indersiden af akvariet og vi besluttede at lukke dem ud i natten. Jeg aner ikke om sommerfugle kan orientere sig i mørke, men med øjne der består af 36.000 lysopfattende enheder, tænkte jeg at de vel ikke er helt natteblinde, så jeg fjernede låget og åbnede vinduet. Men sommerfuglene fløj jo ikke ud men ind, længere ind, for her var lyset. De flagrede blidt om ørerne på os og hvirvlede rundt i stuen. Jeg tænkte på kaos-teorien, om det med at en lille påvirkning, som en sommerfugls slag med vingerne, kan have en stor og uforudsigelig virkning. Løse sommerfugle i stuen ved midnatstide efter en lang dag med definitiv afsked og afslutning er i hvert fald uforudsigeligt og helt sikkert kaotisk.
Men så slukkede min mand lampen i stuen, og pegede herefter lyset fra sin mobil ud af vinduet, og kaos kollapsede – sommerfuglene fulgte lysbroen og fløj stille langt ind i natten og var borte.