Forbandet være al mobning – men alligevel absolut elsker jeg, og ler frydefuldt, hver gang jeg ser en gråkrage mobbe en musvåge. Og vi så det i dag, et sted på Bindeballestien mellem Vejle og Billund, vi sad midt i landskabet og himlen var den meget store fjernsynsskærm.
Vejret var pragtfuldt – vi cyklede igennem alle slags landskaber; mose, skov, eng, plantage, ådalsskrænt, hede, istidslandskab. Det myldrede med ærenpris, kulsukker, kløver, baldrian og sværdliljer, en hel mark fuld af lysende sværdliljer! Vi så kærhøg, tårnfalke, musvåger og blev underholdt af et overvældende udvalg af fugle – fra sangdrosler til guldspurv, gransanger og gøgen var der også.
Vi bemærkede særligt to insekter vi uhyre sjældent møder hjemme i vores egne cirkler: Den lille Sort måler, heldigvis også kaldet Skorstensfejeren, som er langt mere poetisk; En natsværmer der flyver om dagen og er helt sort på nær en lille hvid kant yderst på forvingerne. Det er et vimsende lille væsen, som er meget svær at fotografere med et mobilkamera – min mand forsøgte ellers længe og tappert.
Og så var der et andet insekt, jeg endnu ikke har fundet ud hvad var. Først troede jeg at det var Blåvinget pragtnymfe – men der tager jeg fejl. På en regnvejrsdag vil jeg dykke dybt ned i bøgerne og se om jeg kan finde det der.
17 nye Nældens takvinge blev i dag lukket ud i livet, til bragende solskin og helt vindstille vejr. Jeg kaldte dem Frederik – efter en ven som er mit store moralske og filosofiske forbillede.
To sommerfugle kunne ikke komme ud af deres pupper fordi andre larver havde spundet silketråd omkring dem. De døde mens de prøvede at sparke sig ud af pupperne, det skete mens jeg trillede lykkeligt rundt på Bindeballestien.
