Jeg lod katten snuse til frisk sommerfugle-meconium. Efter at have snust, på den der skeløjede måde kun katte kan snuse, sad den bagefter længe med åben mund og gloede på mig, som havde jeg enten lige fornærmet den på det groveste eller givet den en forbavsende stor gave.
Jeg snuste også til det selv. Meconium lugter organisk og en smule af ammoniak.
8 sommerfugle kom frem i dag. En af dem var usædvanligt stor, og en anden havde desværre både en forvinge og bagvinge der ikke kunne folde sig ud, og dens følehorn var desuden bøjede, som på en dårlig tegning. Jeg aflivede den, det kan lyde vel meget patosfyldt at formulere det sådan når man ikke taler om fx en golden retriever men blot om et meget lille insekt, men det var det som skete; jeg tog livet fra sommerfuglen og jeg syntes i øvrigt ikke om at skulle gøre det.
De 8 sommerfugle i dag er opkaldt efter Susan, min ældste ven, som altid har været forelsket i og forundret over “mine” sommerfugle. Siden det første kuld i 2013 har Susan virkelig lagt øre til mange overvejelser, teorier og tanker om larver, pupper og sommerfugle – og hun har selv bedt om det.
(Da Susan i 2020 udgav sin første EP No Music Town var det med et cover-billede af en Dagpåfugleøje jeg havde haft hos mig fra den var larve, her sidder den som sommerfugl i håret på Susan:)
