I låget på akvariet hænger her nu mere end 30 pupper, lyden fra deres vrik, logren og små bank mod glasvæggen skal lægges til alle de andre lyde fra akvariets kosmos, de fugtige dryp, den saftige, knitrende gumlen – hele tiden pusler det, hele tiden er der energi og liv.
I formiddags så jeg tre af larverne afkaste hud og hoveder og blive til pupper. Det er sådan en enkel men også en helt vild proces. Hver gang jeg ser det bliver jeg lige dele begejstret og forundret. Larven vrikker som en gal i dens sidste sekunder som larve, kun det allermest nødvendige skal den have med sig, hovedet har den som sagt ikke brug for mere, og inde i puppen bliver larven i løbet af meget kort tid flydende, og jeg er helt sikker på at larven bliver fuldstændig flydende derinde, fordi jeg har desværre prøvet at tabe en puppe på gulvet.