En dag mødte jeg en hest. Jeg ville virkelig gerne være dens ven. Jeg troede, det var gensidigt, indtil den bed en knap af min jakke.
Venskab handler om timing. En måneds tid før hesten afviste mig, havde jeg fået et postkort fra en, der hed Stine, som jeg ikke kendte, og jeg havde, samtidigt, sendt et postkort til hende. Det var et virkelig vidunderligt slumpetræf.
Stine rev ikke en knap af mit tøj. Vi blev bare venner.
Men jeg tænkte stadig på hesten. Så jeg besluttede at skrive om den.
Det tog et lille stykke tid, fordi jeg har en hjerneforstuvning, der trækker lidt ud.
Men en dag var historien færdig. Jeg viste den til Stine. Hun syntes den handlede lidt om hende.
Og så blev vi enige om, at hun skulle lave illustrationer til historien, så det kunne blive en rigtig bog.
Det er meget, meget rart at lave en bog sammen med en ven.
Stine tegnede og tegnede, mens vi ledte efter et forlag, der så gad være venner med vores bog.
Og tilsidst fandt vi et!
Og så var det bare at vente.
Og vente.
Og glæde sig!
