Hvert år sker det at larverne ormer sig ind i mine drømme. Her er de på størrelse med golden retrievere, deres pels er sort, blød velour, piggene duver komisk op og ned når de bevæger sig og på deres små sorte blanke ansigter anes noget som jeg drømmer er et smil. Deres lyde er stadig små, det sætter jeg pris på, og i det hele taget synes jeg det er rart og roligt at drømme om kæmpelarver. Senere, ved jeg, når sommerfuglene begynder at træde ud af pupperne, begynder jeg at drømme om dem. De er så høje som mennesker. Deres kroppe bølger med skinnende gyldenbrun pels og vingerne er helt bløde og bøjelige og på den måde har jeg krammet en sommerfugl. Den foldede sine bløde, smukke vinger om mig og bagefter havde jeg farvestrålende skæl på mit tøj. Jeg vasker det aldrig, tænkte jeg.
Jeg drømmer også om snyltelarverne. Jeg har aldrig set dem bryde ud igennem en larves hud efter at have ædt af den indefra, men alligevel ved jeg præcis hvor uhyggeligt det ser ud.
I dag fjernede jeg 4 snyltepupper, 1 hvid snyltelarve og 7 sommerfuglelarver der blot var tomme skind.
