Fra PER, illustration af Signe Parkins
Sidste gang jeg var sammen med min mormor var der en spætmejse i et bøgetræ lige bag os. Nu tænker jeg på hende hver gang jeg ser eller hører en spætmejse. På det tidspunkt havde jeg allerede skrevet en spætmejse ind i PER, den fløj egentlig selv derind. Signe tegnede den – en vidunderlig spætmejset spætmejse, men desværre måtte lige den illustration klippes ud af PER igen. Der er mere end 50+ illustrationer i PER, Signe har lavet intet mindre end en helt imponerende kraftpræstation af et værk, så jeg kan jo ikke være trist over at spætmejsen kun fløj hurtigt forbi min tekst, og på en måde er det meget realistisk for en spætmejse – kun at optræde flygtigt. Og nu er den i øvrigt her, hos mig, fordi Signe sendte illustrationen til mig.
