I de her dage, er det som om, at alt hele tiden udvider og trækker sig sammen i en uendelighed. Fortid, nutid og fremtid folder sig indover hinanden. Et menneske jeg har kendt halvdelen af mit liv, døde for to døgn siden, og et menneske jeg har kendt hele mit liv er ved at gå bort. Døden er fuldstændig definitiv, jeg indser det hver gang nogen jeg kender dør, og det begynder at være den tid på livet, at jeg indser det oftere end jeg har lyst til.
Og så er der sommerfuglene der stadig myldrer frem fra deres pupper. 58 sommerfugle lirkede sig frem i dag. Lige når puppen brister, det sker langs en fortrykt, stiplet V-formet linje, på det jeg tænker som bagsiden af puppen, er det oplagt at tænke, at det er et umuligt projekt. Insektet er fuldstændigt foldet sammen. Puppen er på det her tidspunkt blevet gennemsigtig så man kan ane vingernes farver og konturer: Der er helt klart nogen derinde! Er man meget stille og koncentreret kan man næsten også høre en tør knasen, en uhyre lav kriblen, alt sker først tøvende og langsomt, men så kan man se at insektet har en vilje: Snabel, antenner og forben skubber sig frem, puppe-huden brister helt, og pludselig går det forbavsende hurtigt. Sommerfuglen kravler frem, stadig ved at støde lemmer, snabel og antenner mod den sprøde puppe-hud og sådan glider den helt ud. Det hele føles pludseligt og overrumplende. På under to uger er en stor-ædende larve blevet opløst på meget lidt plads inde i et lille hylster med en vild geometrisk form og nu træder et helt andet insekt frem – med snabel, pels, vinger, antenner og farvestrålende støvede skæl. Det er på mange måder enormt udramatisk samtidig med at det er ekstremt spektakulært. Alt i processen er både konkret og kaotisk.
På fødderne har sommerfuglen en slags små velcrokroge og det er dem det hele afhænger af nu. Vingerne er bløde og sammenfoldede, de ligner ikke noget som nogensinde kan komme til at flyve og bære insektet. Insektet hænger i velcrokrogene med vingerne nedad indtil de er blevet tørre og stive. Selve kroppen er dækket en blank pels, som stadig er flad efter at have været ekstremt sammenpresset. Den der flade blanke pels minder mig om pelsen på nyfødte hundehvalpe. Senere vil pelsen fylde mere og i øvrigt se meget blød ud. Jeg forestiller mig altid, at hvis jeg havde en meget, meget lille børste kunne jeg frisere sommerfuglens fine pelsede krop.
I dag hed sommerfuglene Poul.
