I december 2020 mødtes Signe og jeg ombord på det gode forlagsskib Jensen & Dalgaard, hvor kaptajnerne hedder Bjarne og Jeanne. Der sad vi med afstand, fordi det var i en tid, hvor dét var relevant, og vi spiste hindbærsnitter og talte om PER.
Det var der jeg gav Signe æsken med døde sommerfugle, pupper og meconium og hun blev begejstret, og Jeanne sad uroligt på stolen, og Bjarne udbrød: “Ja, men så hent da kassen!” og Jeanne forsvandt ud bag ved, og op af en trappe og kom samme vej tilbage med ikke bare “en kasse”, men “en samling”. Jeannes samling.
Tørrede insekter, søstjerner, knogler, kranier, agern, tomme sneglehuse, slangeham, fjer …
Også jeg har sådan en samling med grævlingetænder, æg, fuglekranier, rødkælke-vinger, odderknogler, kragefødder, havfruetårer, kogler, tørrede insekter …
Bare alle de her små, krøllede og forladte ting – men for mig, og for Jeanne: minder og mening.
PER og jeg er i de allerbedste hænder, tænkte jeg, nej, faktisk er vi blandt nogen som os
