PER blev antaget på forlaget Jensen & Dalgaard i efteråret 2020. Sommerfuglene var gået i hi eller på træk, og jeg ønskede mig, at Signe kunne have et tegnebord fuld af larver og pupper og sommerfugle. Jeg sendte hende små film og fotos fra mine tidligere larve-kolonier, men jeg samlede også en æske til hende med små ting fra mit lepidoptera-arkiv:
Noget flydende meconium (indsamlet med pipette)
Papir med tørrede meconium-dråber
Tomme, raslende pupper
En Nældens takvinge, der var død på vej ud af sin puppe
En Nældens takvinge, der var fløjet død om
Og et brev (… om? Det har jeg glemt, men det har helt sikkert været sommerfugle-relateret)
Det var et ydmygt vinter-kit.
Der gik næsten tre år fra PER blev antaget til den udkom, og for mig, var tiden meget lang det efterår og den vinter jeg ventede på, at det skulle blive maj, så Signe kunne indsamle larver i toppen af majnælder og møde, mærke og slippe insektlivet løs omkring sig. Jeg var så spændt på hvordan hun ville opleve det, hvordan hun ville inspireres, og hvordan det hele ville mødes med min historie.
[…] tid, hvor dét var relevant, og vi spiste hindbærsnitter og talte om PER.Det var der jeg gav Signe æsken med døde sommerfugle, pupper og meconium og hun blev begejstret, og Jeanne sad uroligt på stolen, […]