BILLY SMILER RØDT

“Du kommer aldrig til at læse noget lignende.”
WEEKENDAVISEN

En grafisk letlæst historie om mobning, pingviner og … zombier.
Illustreret af Tom Kristensen
Udkom i 2014 på Forlaget Calibat.
UDSOLGT fra forlaget

 



Billy smiler af rødt, læst af Simon Aakjær Johannesen kan lyttes via Superkultur



”Du tror, du kender pingvinbøger. Du tror, du ved hvad der sker, når Johnny mobber Billy. Du tager fejl. Zenia Johnsen og Tom Kristensen smiler rødt og uddeler letlæste skridtprygl.”

Merlin P. Mann, forfatter til Taynikma

“Aldrig før er mobning blevet serveret på en så rå, humoristisk måde. Zenia Johnsen har skrevet en modig og anderledes bog, der burde læses af både børn og voksne.”
Lise Bidstrup, forfatter til Spillets by

“Ralph Steadman og Tim Burton har fået et barn sammen: Tom Kristensen. Hans skrattende tuschstreger og varierede kompositioner spiller godt sammen med teksten I denne dødsfabel fra pingvinland – Det er splat med kant og humor indfanget med Toms vibrerende pennestreg – hans tegninger stråler af syg zombie begejstring … jeg vil ha’ mer!”
Erik Petri, Antboy-tegner

 


ANMELDELSER


“Zenia Johnsen fortæller den skrækkeligt vellystige historie om blod og splat, og Tom Kristensen tegner helt uden rullegardiner med liflig brug af den røde farve. Kan man sådan noget? Er det nødvendigt at skræmme skolesøgende, lærere, bibliotekarer og pingviner på den måde? Ja! Engang imellem er det nødvendigt at slå i bolledejen for at få historien til at hæve.”

“… velgørende politisk ukorrekt”
5 hjerter, Steffen Larsen, Politiken


“En mere overraskende og fin gave kan man dårligt finde, men det mærkeligste af det hele: sproget er udsøgt og præget af meget syrede haiku-lignende replikker.”

“Tegningerne er fæle og næsten rørende.”

“…du kommer aldrig til at læse noget lignende.”

“…bogen er smuk og fæl og har en poetisk styrke.”
Søren Staal Balslev, Weekendavisen


“Det er en på samme tid rå, grotesk og humoristisk historie. Jeg er sikker på, at målgruppens drenge vil finde den ganske underholdende og historien vil dermed bidrage til god læselyst.”
Rikke Skram-Skuldbøl, lektørudtalelse, Dansk Bibliotekscenter.


“… blanding af Søren-og-Mette-sætninger og æstetikken fra Janne Tellers ”Intet”…”

“Herligt uappetitligt, ulækker og upassende. Blod på alle sider uden en eneste nuttet pingvin i sigte.”

“En virkelig mærkelig historie. En virkelig mærkelig bog. Med virkelig mærkelige tegninger.”
Bodil Christensen
Bogbotten.dk