6. juni – Dag 18

Regnvejr

Det er som en helt anden årstid end i går. Stille, stille regn og næsten tusmørke midt på dagen, fuglene har flettet næbbene, her er ikke en lyd.
En enkelt sommerfugl er puslet ud af sin puppe. Den sad i 4 timer med vingerne nedad, men løftede sig så rundt, vingerne sitrede, følehornene var spændte og pegede fremad – og så lettede den, ud i regnen. I naturen sværmer sommerfugle jo ikke i regnvejr, men sætter sig sammenklappet under en gren, eller måske under et stort prægtigt ahornblad … eller i en hul træstamme, ja, jeg digter, jeg ved ikke så specifikt hvor de søger læ, jeg ved kun at de gør det. Deres liv er i solen, når det regner er de på pause, på sådan en regnvejrsdag som i dag har jeg haft sommerfugle der har siddet standby på vindueshaspen i 10-12 timer.
Jeg tror ikke der kommer flere sommerfugle frem fra pupperne i dag. Men den der kom kaldte jeg Jeanne.

Kort tid inden lift off
Den forladte puppe

One comment

  1. Charlotte Johnsen
    Charlotte Johnsen

    I dag var virkelig anderledes … en rigtig sidde inde i sin puppe dag 😉

Leave a Reply