3. juni – Dag 15

En enkelt larve vandrer endnu, men ellers er låget i akvariet blevet forvandlet til en puppe-skov der hænger på hovedet. Løvet har forskellige nuancer af brunt men her er også glimtende strejf af kobber og guld. Hver puppe hænger stivnet på sin plads i et lille stykke silketråd, og så, pludselig logrer en puppe forbløffende voldsomt i op til flere minutter. Men mest er der tyst, denne ivrige logren er den eneste synlige energi og vidnesbyrd om grader af liv i puppe-skoven. I hver enkelt puppe foregår der jo netop nu en vild proces: Væsener der nedbrydes og skabes.

Ind i mellem regner naturen forkert. Allerede det første år jeg havde sommerfugle oplevede jeg, at et insekt kom frem fra sin puppe med en misdannet bagkrop, der gjorde liv og flyvning umulig. Senere forstod jeg, at det sker for de individer, hvor det helt enkelt ikke er lykkedes at få hoved og hud helt skubbet af i forbindelse med puppe-dannelsen.

Ganske få gange har jeg oplevet at et uhyre sølle insekt er kravlet ud af puppen med skøre forvrængede vinger, som om sommerfuglen er blevet rykket fra hinanden og sat sammen igen af Victor Frankenstein. Selv når det gælder et meget lille insekt er naturens regnefejl et ynkeligt og ubehageligt syn, måske også fordi det minder om, at det kan ske hos alle arter – vansiring og betydelige handicaps.

Når larverne er gået videre til puppestadiet gennemgår jeg alle pupper, og tager de få fra, hvor puppens forfatning indikerer, at alt ikke kommer til at gå op. Ud af ca. 100 pupper har jeg i dag fjernet 3.
Og så er der en enkelt puppe i år, der har en tilbygning på den ene side, som en lille svulst. Jeg er meget nysgerrig efter at se hvad det handler om, og har derfor lagt puppen fra til observation, fordi jeg håber at få en ny erfaring og vil selvfølgelig ikke gå glip af en eventuel spændende evolutionær særhed.

Der kom kun 2 sommerfugle i dag. De hed Anders, en hilsen til en god ven, og så snart den ene Anders havde smidt sit meconium og var kommet på højkant lod jeg den sidde på menneske-Anders’ seneste roman, den sad der kun kort, så blafrede den ud i sommeren, for i dag var det faktisk sommer.