Det har været en dag med masser af sol og vind. Jeg tjekkede fire steder i beplantningen på voldene, hvor der tidligere har været store kolonier af nældens takvinge. To steder var der larve-bingo. Det ene sted fandt jeg unge sorte larver som stadig klumpede sammen i det klistrede fælles spind. Det andet sted mødte jeg store flotte larver, deres gule striber er næsten selvlysende, – snart klar til at krybe ind i metamorfosen. Forsigtigt lirkede jeg larverne af nælderne og de var trætte og mætte, fordi da jeg kom hjem og hældte dem ned i de friske nælder var de helt sløve – gad knapt rulle sig sammen når jeg rørte ved dem. Et par timer efter gnaskede alle larver nu som var det aftalt, det er ofte som om de tager fælles beslutninger eller har en slags fælles bevidsthed. De spiser, sover og kan også vrikke i takt. De ved selvfølgelig de samme ting og har de samme behov men alligevel tænker jeg over at de kommunikerer sammen på en spændende måde.
Larverne har ædt så intenst i flere timer at her inden sengetid må vi hente ekstra friske nælder og i øvrigt, som altid, imponeret fjerne nælde-skeletter som kun har rygrad og tynde ribben tilbage.
Lyden af larver der gumler kan jeg jo ikke beskrive, men jeg kan prøve: Det er som mange bittesmå dråber der rammer bløde dunede blade. Det er jo bittesmå munde der bider og tygger i bittesmå stykker plantedele, men jeg tænker altid på det som de der bittesmå dråber. Som et stille og konstant regnvejr i en mikroskopisk regnskov. Måske fordi det dufter helt særligt i mens, duften siver ud i hele rummet; saftigt og fugtigt, jordagtigt og lune, dampende planter.
Jeg ved ikke hvor meget en enkelt larve spiser på en dag, men det er utrolige mængder og det hele kommer ud igen – ad den anden ende af larven, det siger sig selv. Når en lille kuglerund larve-bæ rammer et blad siger det også en slags blød dryp-lyd. Prøv nu at lægge det hele sammen: Mange bittesmå munde der tygger sig igennem friske blade, mange bittesmå lorte der rammer de dunede nældeblade eller avisen i bunden. Det hele samtidigt …
Hej Zenia
Jeg ved ikke om du kan huske mig fra Langå skole, men jeg har ofte sendt dig en kærlig tanke – og smilt af, at du og jeg i en periode havde sat os for at tegne vore helt egne tarotkort – en ret stor opgave – og derfor smilet:) – for vi kom ikke så langt.
Jeg har lige læst din beskrivelse af sommerfuglelarverne og fik lyst til at skrive til dig.
Jeg har selv en stor kærlighed til sommerfugle pga min far – og fandt ud af i år, at jeg har en busk (tørst) i haven, som citronsommerfuglen elsker❤️ Sidste år plantede jeg sommerfuglebuske.
Håber at det er ok for dig at jeg skriver?
Du behøver ikke svare tilbage. Jeg ville bare sende dig gode tanker❤️
Vh herfra
Malene (Hvidberg Nielsen)
Hej Malene – Du kan tro jeg kan huske dig, kærligt, og jeg ærgrer mig stadig over at vi ikke blev færdige med de tarotkort 😀
Sidste år plantede jeg også en sommerfuglebusk i haven, den er jo egentlig en invasiv plante, men jeg synes den er helt velkommen hos mig. Den har tre farver, eller det vil vise sig, fordi den er stadig kun rene blade.
Jeg håber du stadig tegner, altså ikke på tarotkortene – men bare tegner 😀
Bedste hilsner
Z
p.s. Hvis jeg skulle lave mine egne tarotkort i dag ville jeg lave dem med insekter og planter.