Det er tid til at finde larve-akvariet frem fra kælderen. Støve det af, feje enkelte små efterladte larvehoveder bort, nuldre tomme puppefrakker væk fra hjørnerne, og fjerne papiret som stadig ligger i bunden fra sidste sommer – stadig heftigt plettet, nej, for evigt plettet, af det der kaldes meconium, affaldsstoffer som undslipper sommerfuglens tarm samtidig med at insektet træder ud af sin puppe. Det er en flot entré – en slags flydende rød løber, om man vil.
Men jeg tænker altid på det som blæk. Sommerfugleblæk.
20. maj – Dag 1, formiddag
Oprydning. Tomme pupper og blæk fra sidste sommer.