26. maj – Dag 7

Snyltestukken

Et grønt efterår – det suser virkelig i træernes skørter derude, og herinde er larverne blevet stille, de ruller sig ikke sammen men står bare stille, set udefra ligner det et helt univers sat på pause.

Ingen nye pupper er kommet til siden i går, men en enkelt puppe ser ud til at være snyltestukken. Min erfaring er at i løbet af få dage vil den tørre ind og blive mørk og måske vil en tynd sort væske sive derfra. Jeg har aldrig beholdt hverken de snyltelarver der kan bryde ud af huden på en sommerfuglelarve eller en snyltestukken puppe med henblik på at se hvem snylteren er, men min ven Anders, fortalte mig engang om, hvordan han som dreng, havde sommerfuglelarver på sit værelse indtil han så i stedet havde hvepse. Drømmen om blide smukke sommerfuglevinger udviklede sig til et scenarie med rasende snerrende hvepse …

Øverst hænger hudfrakke og hoved, snart visner det og falder til jorden når puppen logrer.

Leave a Reply