Alle æder flittigt. Hele tiden pusler det mellem nælderne. Hele tiden små dryp og knirken.
Jeg lægger øret til låget, lukker øjnene og det føles som at få direkte forbindelse til en udvikling – noget oprindeligt som kribler og krabler, noget er i gang, en kinetisk og helt original vital energi.
De mindste larver har skubbet huden af og er nået et trin op i larvestadiet. De største larver er blevet perfekt fede, gå-vorterne duver blødt under dem, deres pigge strutter og de små sorte hoveder er blanke. De er fulde af energi og en vimsende ivrighed som jeg altid synes er nuttet.
I dag skiftede jeg avisen i bunden af akvariet – den var mineret med tusind lorte. Måske er det prima gødning? Jeg spreder det i hvert fald i bedet med knopurt, mandstro, fingerbøl og okseøjer.
Nu er der tre fine pupper.
