Alt det med larverne begyndte, året efter jeg blev syg. Eller måske er det langt mere præcist at sige, at det begyndte, dengang jeg ikke blev rask. Uanset, de første larver jeg plukkede, plukkede jeg i maj 2013.
Det var min svoger, Niels, der kom med et hjemmelavet larve-akvarium til mig, og han viste mig, hvordan larverne sad øverst i brændenælderne. Vi plukkede et par håndfulde, anbragte dem i larve-akvariet, og næste dag sad jeg hele dagen og kiggede ind på dem. Jeg synes, det var et stort ansvar at have fået, at passe på larverne, men samtidig var det på en eller anden måde alligevel det mest overskuelige, jeg længe havde foretaget mig: Bare kigge ind på larver.
De åd, sked, åd, puffede til hinanden, åd, åd, sked – det hele gentog sig hver time, hver dag. Det stod på i over en uge: Jeg så ind på dem, og de vidste ikke, jeg fandtes – de var bare i gang med at leve som larver.
Da den første larve blev til en puppe, fik jeg hjertebanken og blev urolig. Metamorfose i min stue, metamorfose på min vagt – ville det virke?
Det virkede. Det blev ved med at virke.
Da alle larverne var krøbet i pupperne, var det dem, jeg så på. Pupperne skiftede farve, fra saftgrøn til brun og videre til guld. De logrede ofte. Der skete ikke mere end det. I ti dage skete der ikke andet end, at pupperne blev til guld og logrede. Flere gange så jeg ud af vinduet for at se, om der var nogen på gaden, der bankede på vores dør, så højt kunne puppernes logren banke.
Da den første sommerfugl, og nu så jeg, det var en nældens takvinge, lynede sin puppe ned og trådte frem, måtte den trække vejret for os begge to, fordi jeg holdt mit.
Det var både det mest dramatiske og det mest udramatiske, jeg har oplevet: Et nyt insekt.
Jeg skubbede min finger under bugen på sommerfuglen, og den trådte op. Ingen af os havde prøvet situationen før. Jeg satte mig i haven med den. Den var våd endnu, og det tog en lille times tid, før den var blevet helt tør og vågen. Da den fløj, føltes det ikke som at blive forladt, men som at have fundet noget nyt.
I maj 2013 slap jeg 64 sommerfugle, alle nældens takvinger, fri. De blafrede afsted og så sig jo ikke tilbage, men hele sommeren så jeg efter dem alle steder, jeg gik.
