{"id":5340,"date":"2024-04-16T11:30:35","date_gmt":"2024-04-16T10:30:35","guid":{"rendered":"http:\/\/zenia.dk\/?p=5340"},"modified":"2024-10-23T11:26:16","modified_gmt":"2024-10-23T10:26:16","slug":"noget-om-en-drage","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/zenia.dk\/?p=5340","title":{"rendered":"Dragen"},"content":{"rendered":"\n

I 1986 boede jeg i Randers og var 11 \u00e5r. Jeg havde aldrig vundet noget, men den sidste dag f\u00f8r ferien vandt jeg helt overraskende en stor drage i en tombola p\u00e5 skolen. Der var ikke meget bl\u00e6sevejr i Randers den sommer. Dragen var lige s\u00e5 h\u00f8j som mig, den var lavet i skinnede hvidt nylonstof, et enormt \u00f8l-logo foldede sig ud og d\u00e6kkede hele dragens forside. Snoren, som skulle knipses fast med en lille karabinhage, var kraftig, n\u00e6rmest et reb, og var forbundet med et h\u00e5ndtag p\u00e5 st\u00f8rrelse med min underarm. Kenneth og jeg gik over p\u00e5 Marken<\/em> bag blokkene, hvor vi boede, og pr\u00f8vede at f\u00e5 \u00f8l-logoet sat p\u00e5 himlen over Nordbyen i Randers. Kenneth spurtede af sted, han havde armene op over hovedet og holdt ved dragen som en kappe, der klaprede stift ned mod hans ryg. Han l\u00f8b s\u00e5 h\u00e5rdt til, han kunne, og imens stod jeg, ogs\u00e5 med armene i vejret, og lod snoren l\u00f8be efter ham. Der skete ikke andet. Dragen kunne ikke lette.<\/p>\n\n\n\n

I sommeren 1986 tog min familie p\u00e5 ferie i Skallerup Klit, som ligger helt \u00f8verst i Nordjylland.
Den sommer forstod jeg, hvorfor det hedder marehalm, <\/em>og jeg forstod, at man ikke kan l\u00e6re Vesterhavet at kende, uanset hvor l\u00e6nge man betragter det.<\/p>\n\n\n\n

Jeg fyldte min s\u00f8sters k\u00f8je med insekter \u2013 hun tog det ikke med et smil og ville derfor ikke med ned til havet og pr\u00f8ve at s\u00e6tte dragen op. P\u00e5 tr\u00e6terrassen foran sommerhuset sad Per, som var min far, og r\u00f8g sm\u00f8ger, jeg spurgte, om han<\/em> ville hj\u00e6lpe mig med dragen. \u201dIkke i dag,\u201d sagde han, hvilket han gentog flere dage i tr\u00e6k, han var tr\u00e6t, han havde ferie. En bl\u00e6sende og halvgr\u00e5 formiddag gik jeg derfor alene hen af grusstien og ned mod havet, dragen var rullet sammen, og jeg bar den under en arm. I en klit satte jeg mig mellem marehalmen og s\u00e5 ud over Vesterhavet. S\u00e5 foldede jeg dragen ud, monterede snoren og slap, vinden greb fat, jeg lod snoren l\u00f8be, og dragen steg og steg, tilsidst var der ikke mere snor \u2013 dragen var p\u00e5 himlen, et stort gr\u00f8nt \u00f8l-logo vinkede ned til mig. Stranden var \u00f8de, klitterne var \u00f8de, her var kun mig, som sad i marehalmen og holdt i en snor, n\u00e6sten forbundet med selve himmelrummet, jeg m\u00e5tte holde fast med begge h\u00e6nder, stemme imod med hele min v\u00e6gt. Jeg vidste, at ingen ville tro p\u00e5 det, at jeg bare havde sluppet dragen, jeg havde ikke gjort meget andet, det var vinden, der havde udrettet det hele, Kenneth hjemme i Randers ville tro, det var en historie, jeg fandt p\u00e5, jeg fandt altid p\u00e5 historier.
Jeg havde et sp\u00e6ndende valg den dag, jeg kunne have sluppet snoren, sluppet dragen, bare set den stige og sv\u00e6ve langt bort, s\u00e5dan t\u00e6nkte jeg om det. Jeg kunne have sluppet dragen fri. Men i stedet trak jeg den ind igen, en cm ad gangen, rullede den sammen og gik hjem, jeg fortalte ikke nogen om oplevelsen.<\/p>\n\n\n\n

Den sidste dag i ferien sagde Per: \u201dN\u00e5, men lad os f\u00e5 sat den drage op.\u201d Og vi gik ned p\u00e5 stranden, Per l\u00f8b med dragen, jeg holdt fast i snoren, det virkede straks, dragen steg og steg p\u00e5 himlen, vi stod ved siden af hinanden og kiggede op p\u00e5 den. Der skete ikke mere.
Jeg satte aldrig dragen op igen, og den l\u00e5 sammenrullet under min seng i mange \u00e5r og fik tyk pels af st\u00f8v og hundeh\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

I 2024 bor jeg i Fredericia, jeg er 48 \u00e5r. Jeg t\u00e6nker stadig indimellem p\u00e5 dengang, jeg sad alene i marehalmen og holdt en pr\u00e6miedrage h\u00f8jt p\u00e5 himlen over Vesterhavet. Det er for\u00e5r, for 14 dage siden s\u00e5 jeg de f\u00f8rste n\u00e6ldens takvinger, de flaksede ivrigt i uforudsigelige ruter hen over anemoner og vorterod, det er tydeligt, der ikke er en snor i sommerfugle.<\/p>\n\n\n\n

I for\u00e5ret 2024 blev PER,<\/em> der er en grafisk roman, jeg har skabt sammen med illustratoren Signe Parkins, nomineret til Nordisk R\u00e5ds b\u00f8rne- og ungdomslitteraturpris<\/em>.
Uanset om PER <\/em>vinder den fornemme pris eller ej er jeg meget stolt. At skrive PER <\/em>og f\u00e5 den udgivet f\u00f8les som at have sat den smukkeste drage op \u2013 og have sluppet snoren.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n


Motiveringen fra Nordisk r\u00e5d kan l\u00e6ses her<\/a>
Feltnoter skrevet i forbindelse med udgivelsen af PER <\/em>i for\u00e5ret 2023 kan l\u00e6ses her<\/a>
Anmeldelser og omtale af PER <\/em>findes her<\/a>
Find ud af meget mere om Signe Parkins og hendes arbejde fx lige her<\/a>
PER <\/em>er udgivet p\u00e5 verdens bedste forlag – Jensen & Dalgaard, dem kan du m\u00f8de fx her<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

– og en nominering til Nordisk R\u00e5ds b\u00f8rne- og ungdomslitteraturpris<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":5342,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[83],"tags":[],"class_list":["post-5340","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-per"],"blocksy_meta":"","jetpack_featured_media_url":"https:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/wp-17132620682038194013326586016136.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5340","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5340"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5340\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5373,"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5340\/revisions\/5373"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/5342"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5340"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5340"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5340"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}