{"id":5417,"date":"2025-05-02T18:03:13","date_gmt":"2025-05-02T17:03:13","guid":{"rendered":"http:\/\/zenia.dk\/?p=5417"},"modified":"2025-05-27T14:51:23","modified_gmt":"2025-05-27T13:51:23","slug":"savn-og-sommerfugle","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/zenia.dk\/?p=5417","title":{"rendered":"Savn og sommerfugle"},"content":{"rendered":"<div class=\"align-wrap-left alignwide\">\n<figure class=\"wp-block-image alignleft size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"861\" height=\"1024\" src=\"http:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/wp-17462041431834760554186558137425-861x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-5418\" style=\"width:325px;height:auto\" srcset=\"http:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/wp-17462041431834760554186558137425-861x1024.jpg 861w, http:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/wp-17462041431834760554186558137425-252x300.jpg 252w, http:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/wp-17462041431834760554186558137425-768x914.jpg 768w, http:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/wp-17462041431834760554186558137425-1291x1536.jpg 1291w, http:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/wp-17462041431834760554186558137425.jpg 1681w\" sizes=\"auto, (max-width: 861px) 100vw, 861px\" \/><\/figure>\n<\/div>\n\n\n<p>I \u00e5r var danske Zenia Johnsen, som med illustrator Signe Parkins har skabt bogen PER, nomineret til Nordisk R\u00e5ds b\u00f8rne- og ungdomslitteraturpris 2024. Vi har talt med Zenia om bogen.<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p><em>PER er en fort\u00e6lling om savn og sommerfugle, om barndom og metamorfose, men ogs\u00e5 om s\u00e5 meget mere. Vil du fort\u00e6lle lidt om hvordan historien opstod?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>M\u00e5ske opstod PER allerede i midten af 80\u2019erne, hvor jeg som barn boede i Randers i et socialt boligbyggeri. Her var beton, h\u00e5rde kanter, trafik, st\u00f8j, mennesker, men der var ogs\u00e5 et lille gr\u00f8nt omr\u00e5de, som vi kaldte Marken, og her elskede jeg at have en fornemmelse af at forsvinde mellem tr\u00e6er, buske og vilde planter. Og det var her fra Marken, jeg engang bortf\u00f8rte en h\u00e5ndfuld marieh\u00f8ns for at have dem i en \u00e6ske hjemme under min seng. Jeg troede, at jeg kunne holde marieh\u00f8nsene som k\u00e6ledyr, jeg syntes, de virkede som venlige sm\u00e5 v\u00e6sener, og smukke var de ogs\u00e5. Men de d\u00f8de alle sammen. Jeg havde ellers fodret dem med planter, for jeg vidste ikke, at marieh\u00f8ns prim\u00e6rt spiser bladlus. Og jeg skammede mig virkelig over at have taget ansvaret<br \/>for deres liv. Jeg f\u00f8lte mig som en morder, og den f\u00f8lelse har jeg aldrig glemt. (Jeg m\u00e5 lige tilf\u00f8je, at jeg senere er lykkedes med at holde liv i b\u00e5de akvariefisk, kaniner og adskillige golden retrievere.)<\/p>\n\n\n\n<p>Lidt mere konkret opstod PER ogs\u00e5, fordi illustratoren Signe Parkins en dag skrev til mig: \u201dVi burde lave en bog om sommerfugle sammen.\u201d Ideen var opst\u00e5et i Signe, efter at vi ivrigt havde talt om de tusindvis af sommerfuglelarver, jeg igennem et \u00e5rti har passet hver sommer.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg arbejder altid p\u00e5 den m\u00e5de, at historierne finder mig, jeg finder ikke dem. Jeg kan ikke bare s\u00e6tte mig ned og \u201dfinde p\u00e5\u201d, og jeg havde ikke lige m\u00f8dt en historie om sommerfugle i mine tanker, s\u00e5 i f\u00f8rste omgang t\u00e6nkte jeg ikke, at det ville ende med en bog, men s\u00e5 v\u00e5gnede jeg en morgen med en s\u00e6tning p\u00e5 hjernen, den gentog sig selv som en melodistump: \u201dEngang havde jeg seks sm\u00e5 skinnende marieh\u00f8ns\u201d. Jeg skrev s\u00e6tningen ned, og resten af historien fulgte helt af sig selv, fordi efter den her f\u00f8rste virkelig insisterende s\u00e6tning vidste jeg, hvad der skulle ske, jeg kendte allerede hele historien, jeg skulle bare lige komme i tanke om det, for p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er alt i historien om PER nemlig sandt &#8211; ogs\u00e5 det, som ikke er sket i virkeligheden.<\/p>\n\n\n\n<p><em>Du har jo skrevet flere b\u00f8ger, men det er f\u00f8rste gang, at du arbejder sammen med illustrator Signe Parkins. Hvordan kom samarbejdet i stand?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>For mit vedkommende blev samarbejdet etableret, fordi Signe spurgte og dermed kickstartede min hjerne med en konkret ramme: Noget om sommerfugle. Og selvom Signe og jeg ikke kender hinanden privat, s\u00e5 har vi haft nogle personlige samtaler p\u00e5 mail, der gjorde, at jeg var klar over, at vi vidste nogle af de samme ting. Vi havde m\u00f8dt den samme slags voksne, vi er n\u00e6sten j\u00e6vnaldrende, vi er jyder, vi er begge den type, man ikke rigtigt f\u00e5r noget ud af jage rundt med, vi deler den samme l\u00e6ngsel efter at nyde detaljer i planter, ligesom vi begge synes, insekter er pr\u00e6gtige og vigtige v\u00e6sener. Det var et ret godt udgangspunkt.<\/p>\n\n\n\n<p>Selve samarbejdet om PER er foreg\u00e5et p\u00e5 den enkle m\u00e5de, at mens jeg skrev, forestillede jeg mig et barn, en slags sammensmeltning af Signe og mig, samtidig forestillede jeg mig, hvordan Signes streg ville kunne vokse vildt igennem v\u00e6rket. For da Signe fik teksten, blev det hendes. Jeg har ikke blandet mig i hendes arbejde, ligesom hun jo heller ikke blandede sig i mit.<br \/>S\u00e5dan er det i \u00f8vrigt altid som udgangspunkt, n\u00e5r jeg laver et v\u00e6rk med en illustrator. P\u00e5 en m\u00e5de er det som at f\u00e5 filmatiseret sin fort\u00e6lling, synes jeg.<\/p>\n\n\n\n<p>Med PER har jeg oplevet en del af Signes valg som noget intuitivt mellem os. Og jeg synes, det var virkelig dejligt at skabe PER sammen med hende, jeg oplevede, at v\u00e6rket opstod af en fin genklang mellem det, vi hver is\u00e6r kan, og vores individuelle forst\u00e5else af verden, jeg f\u00f8lte mig virkelig genkendt af Signes illustrationer &#8211; og jeg ville da i \u00f8vrigt \u00f8nske, jeg havde en tidsmaskine, s\u00e5 jeg kunne rejse tilbage til Randers i midten af 80erne og fort\u00e6lle mit 10-\u00e5rige selv, at nok er jeg marieh\u00f8nemorder, men der skal nok komme noget godt ud af selv d\u00e9t engang.<\/p>\n\n\n\n<p><em>Du er selv en dygtig tegner, og jeg har l\u00e6st, at du ser dine fort\u00e6llinger i billeder, mens du skriver dem. Har du lyst til engang at illustrere en historie selv?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Jeg tegnede, f\u00f8r jeg skrev. Da jeg var barn, lavede jeg tegneserier og andre illustrerede fort\u00e6llinger. Det f\u00f8rste planlagte og bevidste v\u00e6rk, jeg lavede, da var jeg 6 \u00e5r, bestod mest af illustrationer og hed: FAR. Min far hed Per, s\u00e5 p\u00e5 en eller anden m\u00e6rkelig m\u00e5de opstod PER m\u00e5ske endnu tidligere end det med marieh\u00f8nsene\u2026<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg har i en del \u00e5r taget till\u00f8b til at illustrere mine egne historier, og flere af dem har jeg faktisk fors\u00f8gt at illustrere, f.eks. Billy smiler r\u00f8dt, som heldigvis endte med at blive illustreret af Tom Kristensen. Der er en helt s\u00e6rlig energi, n\u00e5r nogen illustrerer ens ord, et eller andet med en resonans, n\u00e5r et billedbogsv\u00e6rk er skabt af to forskellige mennesker, ja, eller flere. Men for mit<br \/>vedkommende handler det ogs\u00e5 om, at p\u00e5 den m\u00e5de f\u00f8les v\u00e6rket mindre ensomt, t\u00e6nker jeg lige spontant.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg synes aldrig, det er ensomt at sidde og skrive, men jeg synes, det kan v\u00e6re ret ensomt at udgive. Helt overordnet synes jeg ogs\u00e5, at vi har s\u00e5 mange dygtige illustratorer i Danmark, at jeg reflekterer, at nok kan jeg tegne \u2013 men kan jeg illustrere!? Men jeg vil s\u00e5 lige n\u00e6vne, at jeg selv illustrerede forsiden til romanen Hjernesk\u00e6lv \u2013 og det gav mening for mig, ingen usikkerhed<br \/>der, s\u00e5 jeg v\u00e6lger at konkludere, at jeg helt enkelt blot mangler at skrive den helt rigtige historie til mig selv.<\/p>\n\n\n\n<p><em>Jeg ved, at du selv ligesom bogens hovedperson er sommerfugleven. Hvorfra stammer den fascination?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Jeg har altid v\u00e6ret optaget af det, som kribler i naturen, og er egentlig ikke mere fascineret af sommerfugle end af f.eks. oliebiller \u2013 men i 2013 var det, at min svoger, Niels, kom med et gammelt akvarium til mig. Han havde lavet et nyt l\u00e5g med tyndt net, og sammen ledte vi efter sommerfuglelarver. Dengang var jeg v\u00e6sentligt funktionsnedsat efter en ulykke og lang sygdomsperiode, s\u00e5 jeg havde sv\u00e6rt ved at koncentrere mig om at l\u00e6se, se tv og andre ting. Men sammen plukkede vi sommerfuglelarver, og herefter brugte jeg en del tid p\u00e5 bare at se ind p\u00e5 dem, hvor et nyt og sp\u00e6ndende univers foldede sig ud. Jeg faldt i sommerfuglegryden, s\u00e5 i dag ved jeg meget om is\u00e6r larver og pupper. Den viden var vigtig for mig at f\u00e5 med i PER &#8211; og der i bogen,<br \/>hvor barnet laver lister over ting, hun indser med larver, pupper og sommerfugle, var s\u00e5 rare for mig at skrive. Jeg f\u00f8lte mig forbundet til b\u00e5de noget meget stort og noget meget sm\u00e5t.<\/p>\n\n\n\n<p><em>Man kan godt kalde PER for en langsom bog, der kr\u00e6ver fordybelse, og selvom det er en b\u00f8rnebog, taler den ogs\u00e5 til voksne. T\u00e6nker du over modtageren, n\u00e5r du skriver. <\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Jeg skriver prim\u00e6rt b\u00f8rnelitteratur, fordi jeg synes, b\u00f8rn er vigtige, og mit \u00f8nske er, at de ogs\u00e5 f\u00f8ler sig vigtige. Jeg \u00f8nsker, at b\u00f8rn f\u00f8ler sig kloge, jeg synes, det er vigtigt, at der udkommer b\u00f8ger til b\u00f8rn, som har lidt mere substans end noget med prutter, men noget, de kan spejle sig i, forbinde sig med og blive udfordret af.<\/p>\n\n\n\n<p>Noget af det mest afg\u00f8rende i mit liv var at l\u00e6re at l\u00e6se. Det gav mig s\u00e5 meget frihed, s\u00e5 mange eventyr, s\u00e5 mange ideer &#8211; og en stor indsigt i andre m\u00e5der at se, opleve og forst\u00e5 verden og andre mennesker p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<p>Her i 2024 er vi en virkelighed med konstante inputs, streaming, evigheds-scrolling og det, som nogle betegner som et \u2019opm\u00e6rksomhedstyveri\u2019 \u2013 p\u00e5 den lidt dystre baggrund synes jeg, at litteraturen tilbyder noget vigtigt \u2013 is\u00e6r i forhold til b\u00f8rn. Det n\u00e6rv\u00e6r, den m\u00e5de at v\u00e6re sammen p\u00e5, som man kan have om en billedbog, det er en m\u00e5de at komme til stede i verden lige d\u00e9r, hvor man er. Det lyder gammeldags og sentimentalt, og jeg indr\u00f8mmer da ogs\u00e5, at jeg er et menneske med en stor analog l\u00e6ngsel, men jeg er overbevist om, at vi g\u00e5r glip af noget essentielt, hvis vi ikke fastholder et forhold til litteraturen og l\u00e6rer vores unge at f\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg synes faktisk, det er en sv\u00e6r tid at v\u00e6re forfatter i, men det er ogs\u00e5 en sv\u00e6r tid at v\u00e6re l\u00e6ser i &#8211; netop fordi der er s\u00e5 meget, der konkurrerer om vores opm\u00e6rksomhed. Litteraturen er ikke underst\u00f8ttet af svimlende milliarder og de st\u00e6rke markedsstrategier, tech-giganterne styrer vores virkelighed med. Jeg er meget taknemmelig for, at vi stadig, trods bibliotekslukninger, har s\u00e5 mange biblioteker i Danmark \u2013 det er jo helt s\u00e6rlige kulturelle frirum, som er s\u00e5 v\u00e6sentlige for b\u00e5de for vores demokrati, vores kultur \u2013 men ogs\u00e5 for vores fantasi.<\/p>\n\n\n\n<p>Oprindelig udgivet p\u00e5 <a href=\"https:\/\/horsensbibliotek.dk\/bladet-2024\/savn-og-sommerfugle\">Horsensbibliotek.dk<\/a> og i <a href=\"https:\/\/horsens-kommunes-biblioteker.paperturn-view.com\/bladet-nr-4-horsens-kommunes-bibliotekers-magasin?pid=MzU359701&#038;v=3.2\">Bladet<\/a>, efter\u00e5ret 2024<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Interview af Jette S. F. Holst, Horsens bibliotek, efter\u00e5ret 2024.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":5423,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[83],"tags":[],"class_list":["post-5417","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-per"],"blocksy_meta":"","jetpack_featured_media_url":"http:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/wp-1746204457849212225457620779807.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5417","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5417"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5417\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5446,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5417\/revisions\/5446"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/5423"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5417"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5417"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5417"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}