{"id":5009,"date":"2023-03-03T16:43:22","date_gmt":"2023-03-03T15:43:22","guid":{"rendered":"http:\/\/zenia.dk\/?p=5009"},"modified":"2023-03-03T21:00:31","modified_gmt":"2023-03-03T20:00:31","slug":"pletterne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/zenia.dk\/?p=5009","title":{"rendered":"Pletterne"},"content":{"rendered":"\n

Glasset med mit hjemmelavede sommerfuglebl\u00e6k r\u00f8g p\u00e5 gulvet. Et \u00f8jeblik oplevede jeg alt i slow motion<\/em>: Mig der febrilsk griber ud efter glasset, l\u00e5get der pludselig ryger af i flugten, den r\u00f8de v\u00e6ske der skyller frem, tr\u00e6gulvets sk\u00e6bne i h\u00e6nderne p\u00e5 naturlovene. Og s\u00e5: Tr\u00e6gulvet der er som en svamp med helt vanvittig sugeevne og jeg; et menneske i den yderste panik og \u00e6rgrelse.
Vores hus er bygget i 1898, gulvet er af fyrretr\u00e6, mens jeg stundesl\u00f8st t\u00f8rrede op, pinte jeg mig selv med at t\u00e6nke p\u00e5 hvor gammelt tr\u00e6et er. Hvor gammel er et tr\u00e6 n\u00e5r det bliver lavet til gulvplanker? Per ville have vidst det. Han ville ogs\u00e5 have vidst hvad jeg nu skulle stille op, t\u00e6nkte jeg, og kasserede metervis af bloddryppende k\u00f8kkenrulle. Jeg forestillede mig en fiktiv samtale med Per, hvor han bare helt kort og sagligt sagde: “Du kan kun fortynde bl\u00e6kket”.
S\u00e5 jeg h\u00e6ldte vand p\u00e5, forestil dig bare litervis af vand, og jeg trykkede k\u00f8kkenrulle og klude mod pletten. Den veg ikke. Pletten var irreversibel. <\/p>\n\n\n\n

I 1993 \u00f8delagde jeg et parketgulv i et nyopf\u00f8rt boligkompleks. Jeg gjorde det ved at sidde p\u00e5 gulvet og tegne, mens jeg havde et askeb\u00e6ger med en t\u00e6ndt cigaret st\u00e5ende ved siden af mig. Jeg glemte alt om den cigaret, huskede den f\u00f8rst igen da der lugtede sk\u00e6bnesvangert af br\u00e6ndt lak.
Jeg ringede til Per, og tryglede om hj\u00e6lp. Inden for en time var han der, fattet og faglig. Han satte sig p\u00e5 kn\u00e6 ved den forholdsvis store og aldeles tydelige begsorte plet p\u00e5 gulvet. Han tog en dyb ind\u00e5nding, s\u00e5 p\u00e5 mig, bad om en druesukkertablet, monterede de st\u00e6rke l\u00e6sebriller over n\u00e6seryggen og begyndte operationen. N\u00e6nsomt h\u00f8vlede han med et tyndt barberblad de \u00f8verste lag af pletten, han fjernede derefter hudlag efter hudlag, skiftede indimellem v\u00e6rkt\u00f8j, sleb med finkornet sandpapir, dybt koncentreret var han, ydmyg var jeg.
Det tog lang tid men s\u00e5 var pletten faktisk v\u00e6k. N\u00e6ste \u00e5benlyse udfordring var nu, at et stykke af parketgulvet var uden lak og i \u00f8vrigt havde en hel anden farve. Men selvf\u00f8lgelig havde Per et udvalg af gulvlak i sin medbragte papkasse. Han fors\u00f8gte sig lidt frem og tilbage, bad om en druesukkertablet til, skubbede l\u00e6sebrillerne op i panden og sagde s\u00e5: Jeg har brug for noget gurkemeje.<\/em>
Og med et drys gurkemeje blandet i gulvlak fiksede han det \u00f8delagte gulv. Da jeg fraflyttede lejligheden takkede vicev\u00e6rten mig for at have passet s\u00e5 godt p\u00e5 parketgulvet, det var stadig som nyt.
Nu er det her jo en anekdote og ikke en tilst\u00e5elsessag, men m\u00e5ske er der et sted i \u00f8st-jylland en lejlighed med et n\u00e6sten neongult stykke parketgulv. Per grublede over hvad der ville ske, over tid, med kombinationen gurkemeje og gulvlak<\/em>, men ellers talte vi aldrig om det igen. Man kommer jo videre, lader pletterne bag sig.

Men den store r\u00f8de plet p\u00e5 det 125-\u00e5rige gulv under mig m\u00e5 jeg st\u00e5 ved. Nogen gange m\u00e5 man bare st\u00e5 ved sine pletter, t\u00e6nker jeg. Med meget sm\u00e5 blyantsbogstaver har jeg derfor skrevet: Zenia gjorde det, 1. marts 2023.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Opslag fra PER <\/em>– illustration af Signe Parkins<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00c5h, pletterne …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":4911,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[78],"tags":[],"class_list":["post-5009","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-felt-noter-om-per"],"blocksy_meta":"","jetpack_featured_media_url":"http:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/Per_12.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5009","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5009"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5009\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5013,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5009\/revisions\/5013"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4911"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5009"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5009"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5009"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}