{"id":4878,"date":"2023-02-17T16:29:50","date_gmt":"2023-02-17T15:29:50","guid":{"rendered":"http:\/\/zenia.dk\/?p=4878"},"modified":"2023-02-17T22:48:58","modified_gmt":"2023-02-17T21:48:58","slug":"signe","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/zenia.dk\/?p=4878","title":{"rendered":"Signe"},"content":{"rendered":"\n

I<\/strong>
Jeg m\u00f8dte Signe, f\u00f8r hun m\u00f8dte mig.
Det var i 2008, at jeg ved et slumpetr\u00e6f fandt en lille bog Bordskik <\/em>af kunstneren Signe Parkins.
Det var en bog, der b\u00e5de hviskede og r\u00e5bte. Det var m\u00e6rkeligt, og det gav mening.
Jeg t\u00e6nkte: “Hende her, som hedder Signe, g\u00f8r bare som om, man m\u00e5 g\u00f8re lige, <\/em>hvad man vil.”
Er jeg sikker p\u00e5, at jeg t\u00e6nkte s\u00e5dan? Jep, jeg skrev det ned.
Senere m\u00f8dte jeg igen Signes hvisken og r\u00e5b, da hun med spindelv\u00e6vstynde og sitrende, men alligevel helt pr\u00e6cise streger illustrerede Dorthe Nors’ Dage<\/a><\/em>.
P\u00e5 grund af et andet slumpetr\u00e6f sad jeg p\u00e5 det tidspunkt og lavede Dorthes hjemmeside, og enkelte af Signes illustrationer skulle her bruges som vignetter. Der var is\u00e6r \u00e9n illustration af en magnolia-blomst, som jeg var meget optaget af. Jeg sv\u00e6rger, den havde en puls.
Stregen <\/em>havde en puls.

II<\/strong>
Det er faldet ud af tidslinjen, hvorn\u00e5r jeg l\u00e6ste en kort tegneserie om n\u00e6ldens takvinge, som Signe lagde ud p\u00e5 sin hjemmeside, men da jeg l\u00e6ste den, t\u00e6nkte jeg: Vi ved det samme!<\/em>
Og s\u00e5 var der Signe Parkins & Drawings<\/a><\/em>, som er en tegnet dagbog med et udvalg af hendes dagbogsblade fra \u00e5rene 2012-2014.
Hvor er hun modig<\/em>, t\u00e6nkte jeg, og mens jeg l\u00e6ste bogen, holdt jeg indimellem vejret, fordi jeg syntes, det var s\u00e5 intimt og bev\u00e6gende at se ind i Signes liv, men ogs\u00e5 fordi hendes ord og streger lavede en rumsterende og urolig resonans langt inde i mig. Som om nogen slog p\u00e5 en streng dybt inde, s\u00e5 det vibrerede.
Det er d\u00e9t, som kunsten kan. Det er d\u00e9t, som Signe kan.

III<\/strong>
Forleden tog jeg Signe Parkins & Drawings <\/em>ud af reolen og bladrede igennem hendes ord og illustrationer og d\u00e9r: en vinge fra en dagp\u00e5fugle\u00f8je, d\u00e9r: en n\u00e6ldens takvinge, d\u00e9r skriver hun om en dr\u00f8m om sommerfuglelarver og d\u00e9r: en anemone!<\/p>\n\n\n\n

IV<\/strong>
F\u00f8rste gang, jeg m\u00f8dte mennesket <\/em>Signe, var en dag i 2018 med anemoner i skovbunden. Hver gang jeg ser anemoner, t\u00e6nker jeg p\u00e5 min far, Per. Da jeg var barn, var vi ude at g\u00e5 sammen i en skov, foran os voksede et pr\u00e6gtigt t\u00e6ppe af hvide blomster frem, jeg mente ikke at have set noget lignende f\u00f8r. Jeg spurgte min far om, hvad blomsterne hed, fordi min far vidste da alt.
“Ja, det er skovblomster<\/em>,” sagde min far.
Sikke et smukt navn, t\u00e6nkte jeg.

Jeg kan faktisk ikke huske s\u00e5 meget om mit f\u00f8rste m\u00f8de med Signe. Jeg husker kun sm\u00e5 filmstrimler: Anemonerne, en bogfinke, som gentog sin remse i et tr\u00e6, lige hvor vi sad i gr\u00e6sset. Der var kage, jeg er klodset og tabte mit stykke ned p\u00e5 gr\u00e6sset, samlede det op for at spise det, men Signe sagde: <\/em>“Nej, tag et andet. En kat kan have tisset der!”
Det var virkelig omsorgsfuldt, t\u00e6nkte jeg. Og indeni \u00e6rgrede jeg mig, fordi jeg er s\u00e5 klodset og fx spilder et stykke kage, som OM der bare findes uendelige m\u00e6ngder af kage!?
Men den dag var der alts\u00e5 kage nok.<\/p>\n\n\n\n

V<\/strong>
Samme dag gav Signe mig sin bog Vaffelheks<\/em>. Det kan jeg ikke huske skete, men det er ganske vist, for i en mail, jeg skrev til hende bagefter, st\u00e5r der:<\/p>\n\n\n\n

“Hvis du bem\u00e6rkede, at jeg t\u00f8vede da du gav mig den, var det fordi jeg ville sige til dig, at jeg holder virkelig meget af at se p\u00e5 dine illustrationer. Du kan tegne ting som de rent faktisk f\u00f8les.<\/em> Og det hele er s\u00e5 organisk og vildt men altid poetisk, ogs\u00e5. Men s\u00e5 blev jeg genert og t\u00e6nkte <\/strong>det til dig i stedet.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg v\u00e6lger det greb at citere mig selv her, fordi det er en god overgang til at fremh\u00e6ve noget helt centralt om min oplevelse af Signes illustrationer:
Jeg synes, Signe tegner ting som de rent faktisk f\u00f8les. Hendes illustrationer er organiske og vilde – men ogs\u00e5 altid poetiske. Og, uddyber jeg: Der er noget dristigt, noget trodsigt, noget charmerende flabet i hendes streg og de valg, hun tager, men samtidig er der en sirlighed, en sanselig og sj\u00e6lden s\u00e5rbarhed og tilstedev\u00e6relse. Signe g\u00f8r sig umage. Og hun er faktisk ikke bange. Selvf\u00f8lgelig synes jeg, det er enormt inspirerende. Jeg griber efter den tr\u00e5d. Jeg vil holde fast i lige s\u00e5dan en tr\u00e5d. <\/p>\n\n\n\n

VI<\/strong>
Det var i maj 2020, at Signe og jeg skrev lidt sammen om noget sommerfuglerelateret. Det var, fordi hun havde set fotos af mine larver og pupper – og hun spurgte nysgerrigt og interesseret ind til mit projekt. Hvor lykkeligt at snakke om larver og pupper, jeg kunne da godt bare \u00e6vle for evigt om det emne, sad jeg og t\u00e6nkte og viste Signe flere fotos, og s\u00e5 skrev hun:
“Vi burde lave en bog om sommerfugle sammen.”<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Illustration af Signe Parkins fra Dorthe Nors’ Dage<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n




<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pulsen og den usynlige tr\u00e5d<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":4884,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[78],"tags":[],"class_list":["post-4878","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-felt-noter-om-per"],"blocksy_meta":"","jetpack_featured_media_url":"http:\/\/zenia.dk\/wp-content\/uploads\/20230217_162320-01-scaled.jpeg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4878","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4878"}],"version-history":[{"count":9,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4878\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4891,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4878\/revisions\/4891"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4884"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4878"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4878"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/zenia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4878"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}