#2 Gothersgade

Da gråspurveungen bliver kørt over af 3A sidder jeg netop på bænken med en kanelbolle.
Det er et overrumplende hæsligt syn. Venstre forhjul maser helt bogstaveligt alt liv ud af fuglen. Der røg den kanelbolle. 3A er hurtigt videre. Moder-spurven flyver til og sætter sig ved den flade klat på vejen. Aldrig har det været så relevant at beskrive noget som fladt.
”Kanelbolle?” tilbyder jeg dumt. Men Moder-spurven virker helt upåvirket, hvis man ellers kan tænke det om en fugl. Ikke så meget som et pip.
Selv ville jeg måske gerne græde eller i det mindste debriefes, men det hele virker samtidigt alt for småt og ubetydeligt at forstyrre nogen med. I stedet googler jeg ‘trafikdræbte fugle’ for at danne mig et overblik. Listen inkluderer en lang række tal på trafikdræbte dyr i det hele taget, det er nedslående. Jeg spiser alligevel kanelbollen. Man må jo bare komme videre. Løse lem, flade fugle og alt det andet der sker foran én.

©Zenia Johnsen