#1 Jyllandsgade

Det småregner, en mand fumler med sin jakke og sine bukser. Han hiver noget frem. Det er hans lem. Det er vel sådan mørkebrunt og forbløffende blankt selv i gråvejr.
Han har simpelthen trukket blank, tænker jeg.
Han ser ikke på mig. Så måske er overgrebet slet ikke til mig. Han ser ned på sit lem. Rykker i det, som om han tester at det virker – om der er liv.
Jeg stopper op, jeg står stille da han passerer mig med sit lem fremme.
Han holder fast om det med begge hænder. Han ser ikke op. Han ser kun på lemmet. Det gør jeg også. Men river så øjnene til mig og går videre. Drejer ned af Danmarksgade. Tænker at det er jo bare den slags der sker. Det er helt ubetydeligt. Der sker konstant ting man ikke har ønsket sig eller i øvrigt kan forudse.
En ulykke. Et træ der vælter i en storm. Et løst lem.

©Zenia Johnsen