Pupperne i flueskabet dækker halvdelen af loftet og enkelte har hægtet sig på visne nælder som ikke blev spist op. Jeg kigger til dem hver dag og har samlet et par stykker op som er faldet ned, højst sandsynligt under heftig vrikken. Jeg har endnu ikke fundet en eneste snyltestukken puppe og er meget tilfreds.
Fuglene har ikke forsøgt at komme ind i flueskabet, hvilket er forvirrende. De vil hellere flyve ind af et vindue, ind i en stue og hakke i kraftigt stålnet end forsøge sig med et ret tilgængeligt udendørs flueskab med iøvrigt ret tyndt net? Måske selv musvitter bare godt kan lide en udfordring?
Jeg sidder en del i haven og tegner – og ser ind i flueskabet hvor intet sker. Jeg fik skabet af min svigerfar og har begejstret fortalt ham om larverne, pupperne og sommerfuglene der snart kommer. Han ryster på hovedet, tsk’er og smiler og jeg tror han synes det er både skørt og vidunderligt, at hans hustrus gamle flueskab der hang på væggen i deres skur i årtier nu er et univers fuld af insektliv i flere stadier.
I dag er det præcis et år siden hun døde.
