Pludselig, jeg har læst at man aldrig må skrive pludselig i en tekst, men pludselig, pludselig myldrer det med myrer i bunden af flueskabet. Det er en tidlig morgen. Først er de som mange små sorte kommaer der flytter sig hektisk rundt, jeg må hente mine briller, for at kunne se hvad der sker. Det er en invasion! Men hvad går den ud på? Myrerne trænger ind igennem en lille sprække i siden af skabet. Tilgangen er konstant. Larverne sidder for størstedelen og æder i nælderne. Enkelte slentrer rundt på siderne af skabet men en stor larve er tilstede på bunden mellem myrerne. Vil de angribe? Vil larven forsvare sig? Hvor mange myrer skal der til for at bære en stor sommerfuglelarve bort?
Jeg sidder længe og betragter denne kriblende gåde omviklet af en enigma. Måske vil jeg blive vidne til et mægtigt og enestående drama – en kamp på liv og død! Men en optrapning udebliver. Myrerne løber faktisk bare rundt i cirkler. Er det en del af en snedig langsigtet strategi? Eller er de simpelthen forvirrede? Er de faret vild? Hvad er det jeg sidder og ser på?
Min ægtefælle kommer forbi, jeg fortæller at myrerne har invaderet men de er enten forvirrede eller i gang med en slags strategisk afværgemanøvre. Han ser på myrerne et øjeblik og siger så: “Det er et gammelt flueskab. Der har været mad i det. Det er det myrerne undersøger. Lugtspor af føde. “
“Ja, eller det,” siger jeg.
