Udstilling – om Bogminder & fugle – og et Hjerneskælv

Den første bog, jeg læste, var Heksefeber af Leif Esper Andersen. Nummer 2 var Kaskelotternes sang af Bent Haller.

I mange år skrev jeg titlerne på de bøger, jeg læste, ned i en notesbog. Jeg læste hver dag, jeg læste i mange, mange timer hver dag, jeg læste i busser, på bænke, i timerne, i skolen, i sengen, mens jeg spiste, mens jeg vaskede op og når jeg børstede tænder. Jeg lavede faktisk ikke andet end at læse. Når jeg pjækkede fra skolen, og det gjorde jeg en del, tog jeg ofte på biblioteket for at læse.
Det var derfor, jeg blev bibliotekar. Jeg tænkte, at hvis jeg arbejdede på et bibliotek, kunne jeg ikke pjække fra arbejde for at tage derhen, hvor jeg allerede var.

I mange år levede jeg for og af at læse. Jeg læste manuskripter som forlagskonsulent. Jeg læste bøger for fortællingen.dk, Litteratursiden.dk og Dansk Bibliotekscenter som lektør.
Det passer ikke, når jeg siger, at jeg ikke lavede andet end at læse. Jeg skrev jo også. Jeg skrev anmeldelser, udtalelser – og historier. Jeg skrev fx en billedbog, der udkom helt henne i Kina. Jeg har skrevet historier siden jeg var barn. Og lavet tegneserier. Men jeg synes ikke de blev helt så gode som alt det jeg læste.

Men så faldt jeg ned af en trappe og slog hovedet ind i en betonmur. Så kunne jeg ikke læse eller skrive i flere år. Det var en mærkelig og skummel tid. Når man ikke kan læse er der egentlig ikke så meget andet at lave. Men man kan fx kigge på fugle. Så det gjorde jeg en del. På et tidspunkt fandt jeg nogle gamle kasserede datokort fra biblioteket. De er fulde af datoer og lånernumre. De er levet og læst liv, tænkte jeg. Og en dag besluttede jeg at tegne et fuglealfabet på 28 datokort. Jeg begyndte i juni 2015 og jeg er stadig i gang.

Efter næsten 5 år kom jeg tilbage på Læsehesten. Og det var der, jeg besluttede, at hver gang jeg læste en bog, ville jeg lave et bogminde. Den første bog, jeg læste efter min læsepause, var Áuður Ava Ólafsdottirs Stiklingen.
Lige nu læser jeg Den sommer med hunden af Mario Pistacchio og Laura Toffanello.
Jeg skriver også igen. Den seneste bog, jeg har skrevet, handler om en solsort, der blæser væk. Fordi det er noget, jeg ved noget om: Jeg ved, at selv når man er blæst bort, er man aldrig helt væk. Man er altid et sted. Og man er et godt sted, hvis man er der sammen med en bog.


I marts måned udstiller Hammel Bibliotek det originale manuskript til postkortromanen Hjerneskælv. Det er skrevet på skrivemaskine og er fuld af fejl og alt det der blev redigeret bort eller blev glemt. Sammen med manuskriptet kan man se mine Bogminder og Det ufuldendte fuglealfabet.

Fotos: Christine Ellebæk Sørensen

2 tanker om “Udstilling – om Bogminder & fugle – og et Hjerneskælv”

  1. Kære Zenia, jeg er sikker på det er en god udstilling ovre i Hammel, og kedeligt, at jeg ikke kommer til Jylland og ser den. Jeg læste Hjerneskælv, da den endnu ikke var på vej til at være en bog, og den berørte mig meget. Det gjorde selve bogen også og jeg har foræret den væk til flere andre. Jeg er også rigtig betaget af dit fotoøje, for du tager de mest særprægede og smukke øjebliksbilleder til Instagram, og selvom jeg ikke altid liker dem, så gør jeg det i mit hjerte. KH Hanne

    1. Kære Hanne, Tusind tak for dine ord her, de gjorde mig glad! Jeg liker dem med mit hjerte. Alt det bedste til dig – Zenia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *