Dengang med Kina

image

Vi er i 1979. Nogen har sat mig ud på en isflage på havet. Der står jeg så og ved ikke, at om 34 år vil en lille bitte bog jeg har skrevet om en hund, blive oversat til den ene slags kinesisk, der findes jo to slags, og jeg har vidst det i halvanden måned, men skulle være stille mens der blev skrevet under. Og jeg har været stille og kigget på det billede af mig på isflagen.
Der stod jeg og frøs en smule, forestiller mig.
“Stå lige stille,” var der sikkert en voksen der råbte, “Vi henter dig ind om lidt.”
Og jeg stod der og tænkte helt sikkert ikke på Kina. Det gør jeg så tilgengæld nu. Jeg står ikke ude på havet men ligger bare i en sofa under en dyne. Jeg ligger helt stille. Men jeg tænker.

Her kan man læse mere, især hvis man kan den der ene slags kinesisk.

4 tanker om “Dengang med Kina”

  1. Eventyr kan starte de underligste steder. Tillykke! Det er så spændende. Iiiih!
    Godt de fik hevet dig ind fra ishavet.

  2. Tillykke – hvor er det fint og fortjent. Og jeg forstår ikke den der ene slags, men jeg synes tegnene ser helt fantastiske ud. Det skal der også til, når en så skøn bog skal oversættes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *