18.1.11, kl. 15:11

Jeg tilstår

Den smukkeste titel i reolen var Dræb ikke en sangfugl og var skrevet af Harper Lee. Jeg gentog højt for mig selv: Dræb ikke en sangfugl. Harper Lee.
Det lød lige så godt som et digt eller en hemmelighed.
Jeg måtte ikke låne bogen, fordi jeg var for lille og derfor alligevel ikke ville kunne forstå noget. Men når jeg var alene i huset sneg jeg Dræb ikke en sangfugl ud fra sin plads i reolen, jeg holdt den, bladrede, og en dag begyndte jeg at læse – og forstod det hele.
Når jeg, efter at have læst, bagefter blidt skubbede bogen ind på sin plads igen, var min fornemmelse altid, at man kunne se at nogen havde læst i den. 

En dag blev jeg opmærksom på at bogen i grunden var lidt snavset på ryggen. Da jeg gned med en fugtet finger henover den brunlige bogryg, kom en himmelblå farve til syne nedenunder. Så jeg gnubbede lidt mere. Og jeg hentede en klud tilsat en smule sæbe og først for sent forstod jeg, at alle farverne var forsvundet, og der hvor bogryggen før havde været glat, var den nu ujævn og fnulleret.
Med uroligt hjerte rykkede jeg alle bøgerne i reolen en millimeter, så det tomrum der engang havde været Harper Lees Dræb ikke en sangfugl blev udlignet og skjult.

Den ødelagte Dræb ikke en sangfugl gemte jeg under min madras og jeg sov på bogen indtil jeg flyttede hjemmefra. Jeg ville digte for meget hvis jeg skrev, at jeg mærkede den hver nat, for det gjorde jeg ikke, men jeg glemte aldrig at den lå der, at den havde ligget der – og den hvisker imellem stadig til mig et sted fra, for slutningen fik jeg heller aldrig læst.

3 Comments

  1. Det er sandt at titlen er blandt de smukkeste nogensinde, og også sandt at kærlighed kan gøre varig skade på selve kærlighedsobjektet. Uanset hvad: dejligt stykke.

    Karma fra Hald.

  2. “To kill a mockingbird” – sikke en historie om en bog der har betydet meget for mig: Den første bog, jeg læste på engelsk. Jeg købte/fik den i 1968, og den lugter stadig antikvarisk.
    Fortællerens far plejede at sige noget, som jeg også husker bogen for, og som jeg prøver at leve efter, selv om det somme tider er svært: “Put yourself in the other man’s shoes” – eller noget i den retning. Det er kloge ord.

  3. Sikke et smukt indlæg. Det er jeg meget glad for at have læst. Mange tak for de fine ord.

Leave a Reply